23948sdkhjf

Lantmännen med stort underskud

Hård konkurrence på et mat marked koster dyrt på bundlinjen for bagerikoncernen, som dog har investeret stort i fremtiden.
2011 blev et hårdt år for Lantmännen Unibake Denmark A/S, som måtte notere sig et resultat på minus 48,6 mio. kr. af en samlet omsætning på 1.198 mio. kr.

Salg til udlandet udgjorde sidste år 42 procent af omsætningen hos Lantmännen Unibake, som forklarer den samlede tilbagegang på 81 mio. kr. med en produktionsflytning til England samt et presset hjemmemarked.

Endelig har en række omstruktureringer spillet ind.

Lukningen af bageriet i Fristrup belaster regnskabet negativt med 24 mio. kr., hvortil skal lægges ”ekstraordinære nedskrivninger af anlæg” med en negativt effekt på 17 mio. kr.

Investeringer for 46 mio. kr.
Samtidig har Lantmännen Unibake investeret i ny produktionskapacitet i Holstebro.

I alt er der foretaget investeringer i drifts- og produktionsanlæg for 46 mio. kr. i løbet af 2011.

- Omkostningsudviklingen i virksomheden er generelt positivt påvirket af en fortsat trimning af organisationen og konstant fokus på effektivitetsforbedring i alle led, konstaterer ledelsen.

Lantmännen Unibake forventer at udbygge sine markedsandele samt levere et forbedret resultat i 2012.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062